Vent venligst ...

top image

Login

Placeholder

Danmarks smukkeste jernbane

298,00 DKK (inkl. moms)

Bryrupbanen 1899-1968 genudgives.

Forfatter:

Vigand Rasmussen

Forlag:

bane bøger

Udgivelsesår:

2010

Antal sider:

156

Sprog:

Dansk

Indbinding:

Hardback

Størrelse:

Bredde23 cm

Højde24 cm

Antal

På lager

Varenr.: 308
  • Beskrivelse

Bogen der udkom i 2010 blev hurtigt udsolgt og kommer nu i 2. oplag (med nogle få rettelser).

 

Den 20. maj 1929 kl. 22 stødte en mindre rutebil sammen med et damptog ved Virklund Station syd for Silkeborg. Braget fra ulykken nåede helt til hovedstadspressen, der med afstandens umådelige klarsyn hurtigt konstaterede, at Horsens-Bryrup-Silkeborg Jernbane aldrig burde have været anlagt. Det var landets mest umotiverede jernbane, der kun var blevet bygget, fordi nogle dumstædige jyder ikke havde indset, at lastbiler og rutebiler var vejen frem, ja ved banens åbning i foråret 1929 var disse jyder ligefrem glade over, at de nu havde fået en moderne jernbane i stedet for den gamle smalsporede bane fra 1899. Ligesom den smalsporede bane havde måttet kæmpe for livet i de sidste år af sin eksistens, skulle dens normalsporede efterfølger ud i en årelang strid om overlevelse, hvor modstanderne var sognerådsmedlemmer i meget små sko, og som mestendels tænkte med en lukket tegnebog. Alligevel lykkedes det banen at klare sig gennem 39 år, før især en enkelt sognerådsformand fik held til at lukke banen.

 

Dermed forsvandt Danmarks smukkeste jernbane, der siden 1899 havde åbnet naturskønne dele af det indre Jylland for tusinder af lystrejsende, og som havde skabt udvikling i den egn, som banen betjente.

 

Bogen fortæller den dramatiske historie om banens eksistenskamp krydret med mere muntre episoder fra dagliglivet omkring Bryrupbanen. Desuden løses endegyldigt gåden om, hvad der skete med Danmarks svar på Ironbridge i England, nemlig broen over Gudenåen ved Vestbirk. Læseren tages med på ture med juletræstog, restaurationstog og udflugtstog fremført af damplokomotiver, der eksisterer den dag i dag. Det ene er særdeles aktivt ved Mariager-Handest Veteranbane, mens det andet er stationeret på Vrads Station ved veteranbanen Bryrup-Vrads, der nu i 40 år har kørt på denne del af Bryrupbanen, og hvor man kan få et indtryk af Danmarks smukkeste Jernbane.

  • Du har ikke oprettet en ordre endnu.