Halvfjerds år med rundsnuder i Europa

For mere end 75 år siden, fik den svenske producent Nydqvist och Holm AB, en licens til at bygge dieselelektriske lokomotiver, der var afledt af det succesrige amerikanske standardlokomotiv F7 fra General Motors/Electro-Motive Division.

I 1954 resulterede dette i de legendariske rundsnuder, også kendt som NOHAB AA12 og AA16 fra fabrikken. DSB købte mellem 1954 og 1965 hele 59 lokomotiver af typen Litra MY, og suppleret med 45 lettere udgave kaldet MX. I Norge kørte det første lokomotiv til testformål i 1954, og i 1956 begyndte leveringen af serien Di 3 til det nationale jernbane-selskab NSB, der endda indkøbte fem lokomotiver, der oprindeligt var bygget til Finland.

En vellykket europæisk promoveringsturné resulterede i årene, hvor den kolde krig var på sit højeste, i en speciel ordre. Ungarn under sovjetisk herredømme afgav i 1963 en ordre på tyve lokomotiver. At rundsnuder blev en succes, skyldes især den pålidelige GM-EMD 567-dieselmotor, lokomotivets hjerte, der synes at have evigt liv. Halvfjerds år efter at det første lokomotiv kom på skinnerne, er der stadig et antal lokomotiver i brug hos forskellige private jernbanevirksomheder.

Denne bog beskriver historien om de svenskbyggede lokomotiver hos jernbanerne i Danmark, Norge og Ungarn. Ligeledes beskrives serierne HLD 52, 53 og 54, bygget på underlicens for NMBS i Belgien, og den luxembourgske serie 1600.

Mange lokomotiver kørte rundt i Skandinavien, og Tyskland efter udrangeringen fra de nationale jernbaner, og nogle endte helt i Italien og Kosovo.