Jernbanehistorisk årbog udkommer nu for 14. gang og rummer 5 artikler.
- Den første behandler Silkeborg-Herning Banen, der åbnedes i 1877 - anlagt som privatbane, men blev drevet af Statsbanerne. I Aalborg åbnedes i 1902 en ny banegård, der dengang var en af landets største, bl.a fordi den skulle være fælles for DSB og 4 nye privatbanestrækninger. Indtil den nye banegård var klar måtte privatbanerne klare sig med nødløsninger rundt omkring i byen.
- I 1927 opgav man definitivt planerne om banestrækninger på øen Mors, men inden da var der fremlagt mange planer, vedtaget flere anlægslove og faktisk udført jordarbejde.
- De første undervisningsvogne kom i 1952, en vogntype som gennem mange år var en vigtig del af de teknisk-faglige uddannelser. Her vises de mange forskellige vogntyper som fremkom ved ombygning fra især gamle motorvogne.
- I 1977 startede projekteringen af det man troede skulle blive fremtidens fjerntog, APO- eller prototype-lyntoget. Såvel forarbejdet - som den faktiske udformning af togene og deres senere benyttelse belyses.