Vent venligst ...

top image

Login

Placeholder

De danske gasværker og banerne omkring

385,00 DKK (inkl. moms)

Forfatter:

Jesper Mann

Forlag:

www.hrmann.dk

Udgivelsesår:

2021

Antal sider:

287

Sprog:

Dansk

Indbinding:

Paperback m/spiralryg

Størrelse:

Bredde29,7 cm

Højde20 cm

Antal

På vej - er bestilt.

Varenr.: 1127
  • Beskrivelse

Gassen havde en stor betydning for majoriteten af borgerne i Danmark, anvendt primært til madlavning, men også gaslys var i en periode meget vigtigt. Biproduktet koks havde tilsvarende stor betydning for opvarmning af danskernes boliger. Bogen dokumenterer grundlaget for disse ”forbrugsgoder” og transportsystemerne – jernbaner og gasrør – der fragtede gas, kul og koks.

 

Bogen er unik, da der ikke tidligere er udgivet et samlet værk om de danske gasværker siden 1920’erne, da R. Upton-Hansens bog ”Danske Kulgasværker 1853-1983” kun omhandler kulgasværker, og i sagens natur ikke perioden efter 1983. Samtidig er det første gang at der er fotos af de fleste danske gasværker samlet i én bog.

 

I forordet skriver forfatteren blandt andet:

"I slutningen af 1800 tallet gik etableringen af gasværkerne og jernbanerne hånd i hånd og mange gasværker lå forholdsvis tæt ved stationer og flere havde direkte sporforbindelse. Mange af gasværkerne blev anlagt og startet på baggrund af en koncession på vilkår der blev forhandlet med den enkelte kommunalbestyrelse, og efter en årrække havde kommunen ret til at overtage værket, en ret som de fleste kommuner også benyttede. A/S Det Danske Gaskompagni var en betydende virksomhed på dette marked.

 

Med udgangspunkt i de tilgængelige kilder er der i denne bog identificeret 128 gasværker hvoraf det ældste gasværk blev etableret i Odense i 1853 og havde en levetid på 111 år, men Helsingør slog rekorden med en levetid på 123 år tæt fulgt af Svendborg med 118 år.

 

De fleste var kulgasværker, der producerede gas ved opvarmning af kul, men der var også nogle acetylen-, benoid og oliegasværker.

 

Jeg har arbejdet med bogen i flere år og det er en stor fornøjelse at bogen nu kan købes i boghandelen."

 

Læseprøve

  • Du har ikke oprettet en ordre endnu.